søndag den 25. november 2012

I'm thankful for...

Så den her uge startede med årets første basketball kamp i tirsdags, og den var hjemme. Først troede jeg slet ikke jeg ville få lov til at spille, men jeg spillede i både første og tredje quarter. Det endte med at jeg scorede de to første points i kampen, som også var de første points i denne sæson for Algona. Det føltes ret fedt, og jeg glæder mig til kampene i næste uge! :D
Torsdag var Thanksgiving dag, og det var sjovt at opleve en rigtig amerikansk helligdag. Det hele handler om at spise, være sammen med familie og tænke over, hvad man er taknemmelig for. Vi var 13 mennesker, som spiste Thanksgiving Dinner sammen, og det var hyggeligt og maden var rigtig god. Vi havde selvfølgelig kalkun, som er almindeligt, og så havde vi mashed potatoes, green bean casserole, cranberry sauce, stuffing og gravy. Til dessert var der forskellige pies; Apple pie, pecan pie og french silk pie. Efter at have spist os rigtig mætte var det tid til bare at slappe af og se football, haha. Dagen endte på en perfekt måde, da jeg kunne se en Michael Jackson dokumentar om Bad sammen med min værstmor om aftenen. Yes! :D
Aftenen før bad min værtsfar alle os børn om at tænke over, hvad vi er taknemmelige for lige nu. Jeg er taknemmelig for, at familien Stein har ladet mig bo hos dem i et år. Jeg er taknemmelig for, at jeg kan være i USA i et år, og at jeg har fået så mange gode venner og mødt rigtig mange søde mennesker her. Jeg er også taknemmlig for at mine forældre derhjemme lod mig tage af sted og opleve mit livs bedste år, og at min familie og mine venner derhjemme har det godt. Savner jer! <3
Det er jo USA, og dagen efter man har sagt tak for alt hvad man allerede har, er det Black Friday, som er en crazy shopping dag, hvor alt er på tilbud. Folk venter uden for butikker i flere dage, og hvert år starter det tidligere og tidligere, i år allerede til midnat på Thanksgiving Day. Det er rigtig kaotisk, og folk kommer op at slås over ting, nogen dør endda.
Jeg tog sammen med min værtsbror og nogle af vores venner til Mason City. Det var ikke så slemt, men der var stadig mange mennesker. Jeg købte kun en ting, men det var en god ting. :)

Mens vi kørte derhen sneede det, og vi hørte julemusik i radioen. Her starter julen lige efter Thanksgiving, og det føltes faktisk lidt juleagtigt den dag. Da jeg kom hjem den aften var det tid til at dekorere juletræet, hvilket var hyggeligt, men lidt underligt når man er vant til at gøre det den 23. december, ikke den 23. november! Det er selvfølgelig ikke et rigtigt træ, og det kommer jeg nok til at savne lidt. Duften af rigtig gran, vores julepynt og at danse rundt om træet. Men jeg kan stadig godt lide vores træ her, og der kommer nogle billeder længere nede. Der er også nogle billeder fra da vi satte julelys op, og nogle af mine værtssøskende og mig, som skal bruges til julekort.
Har lidt svært ved at fatte at min fødselsdag er lige om lidt. Kun to uger tilbage at være 16 i!






Stockings!
Houston <3


Matt & mig ordner julelys :)

Nick & mig
Rachel & mig
Matt & mig


søndag den 18. november 2012

Hey!

Thanksgiving er lige rundt om hjørnet, og jeg glæder mig til at opleve en rigtig amerikansk helligdag. Det går vist mest ud på at spise, spise og spise, og bagefter slappe af og se football. Vi får fri to dage fra skole, og så er der shopping på Black Friday! :D Næste uge er derfor kun tre dage, og jeg når også lige at spille min første basketball kamp på tirsdag. Det skal nok blive sjovt! Vi fik taget billeder her i sidste uge, så dem skal jeg nok lægge på bloggen når jeg får dem.
Ellers har jeg bare haft en god uge. Alt går som det skal, og high school er stadig awesome! Har været inde og se både Breaking Dawn og Skyfall med henholdsvis en gruppe veninder og mine to værtsbrødre. Begge film var rigtig gode, men må sige jeg er mere til James Bond hahaha.
Jeg har også fået bestilt min rejse til Hawaii! Så jeg rejser en uge fra den 23.-30. marts. Det virker som et super fedt program for turen, så jeg glæder mig rigtig meget. Virker næsten helt uvirkeligt at skulle se Hawaii! :D
Men ellers er der ikke så meget at sige, andet end på gensyn efter Thanksgiving!

lørdag den 10. november 2012

Basketball & bonfire

Jeg har haft en god uge! Basketball startede mandag, og det er lidt forvirrende nogen gange (føles som da volleyball startede haha), men det er også rigtig sjovt :D
Den 8. november er åbenbart "International Hug a Foreign Exchange Student Day", så jeg fik en del kram i løbet af dagen, hvilket var ret sjovt og lidt akavet. Udvekslingsstudenter bliver udsat for en del ;) But it was nice, so thanks guys!
Jeg har nok sagt det før, men jeg elsker bonfires, og som en af mine veninder sagde, er der ikke noget mere amerikansk end at hænge ud med sine venner og have en bonfire på en fredag aften. Så det var lige præcis hvad vi gjorde i går. Vi havde s'mores og hotdogs og det var rigtig hyggeligt. Helt klart en af de bedste dage siden jeg kom til USA.
I går fik jeg også min klassering, som er et virkelig godt minde at have. Der er et billede længere nede.
Jeg har ikke helt fattet det endnu, men det er snart min fødselsdag og jul. Vi var ude at shoppe i dag, og butikkerne er bare fyldt med alle mulige juleting. (Jeg fik en julesok, så jeg også kan være med i min families jul the american way :)) Det bliver så underligt at holde min fødselsdag og jul uden min familie derhjemme for første gang nogensinde. Jeg kommer helt sikkert til at savne jer, og alle de små ting, som juletræet, flæskestegen og at åbne gaverne den 24. om aftenen. Men det skal nok blive sjovt at prøve en amerikansk jul! Først skal vi bare lige have Thanksgiving haha! :D

Min ring


Chapsticks <3


søndag den 4. november 2012

Go Cyclones!

Her i Iowa er man enten til Cyclones eller Hawkeyes, og her i familien er vi Cyclones fans. I går var jeg så til min første college football kamp på Iowa State University, Cyclones mod Sooners, og det var så fedt! På vejen derhen kørte vi forbi universitetet og alle stederne hvor elever, og det er rigtig stort. Der er en helt speciel stemning til football kampe, og selvom vi tabte, var der stadig fuld gang i publikum, bandet, cheerleaderne og maskotten. Inden kampen kommer mange tidligt for at "tailgate", dvs. sidde på parkeringspladsen i holdets farver og spise, drikke og hygge med spil og snak. Kampen startede klokken 11, og nogle kom allerede dagen før. Vi kom ved halv ti og gik rundt og kiggede lidt. Vi så spillerne komme, og bandet var også i gang.
Efter kampen spiste vi tacos på Tasty Tacos, som er et sted min værtsfar har snakket meget om. Og jeg må give ham ret, de tacos var rigtig gode, haha! Vi fik også shoppet lidt, så jeg kunne få mig en Cyclones trøje.
Senere tog vi tilbage til Iowa State University og så Cyclones mod Red Raiders i volleyball. Vi vandt stort, så det var rigtig sjovt at se.
Jeg har haft en travl uge med anti-mobning tema tirsdag, hvor en mand kom og snakkede om mobning, og nogle elever fortalte deres historie foran alle. Det var faktisk ret godt, og alle var meget interesserede, og syntes han var sjov. Onsdag var Halloween, og det var sjovt at se alle de små børn gå rundt og "Trick or Treate". Vi blev hjemme og delte slik ud. I fredags var jeg ude og shoppe, og jeg fik endelig et par basketball sko, for det starter nemlig i morgen. Jeg glæder mig! :D
Det var virkelig fedt at se en rigtig football kamp, jeg elsker football! Kommer til at savne det så meget når jeg kommer tilbage til Danmark. Eleverne på Iowa State har deres eget område til kampene, og det var sjovt at se dem heppe. Jeg overvejer seriøst at komme tilbage her og gå på college. Go Cyclones! 





Football!










Volleyball!