IOWA!
mandag den 29. oktober 2012
søndag den 28. oktober 2012
Steintober!
Efteråret er godt i gang her, og snart bliver det vinter - det sneede faktisk her i ugen! Den her lørdag holdt min familie en stor fest for hele familien - "Steintober fest" (deres efternavn er Stein). Vi var omkring 40 mennesker på min værtsfars brors gård, og det var ret overvældende, men også sjovt. Vi spiste skinke, s'mores, apple pie, pumpkin pie, pecan pie og meget mere. Vi kørte også på en "hayride" bag ved en gammel traktor fra 1937. Det føles virkelig som om jeg er i Iowa nu, haha! Da vi havde spist kørte alle os børn ræs i en gammel golfvogn mellem nogle træer mens en af min værtsfars søstre jagtede os klædt ud som en gorilla. Jeg ved det lyder skørt, men vi havde det virkelig sjovt! :D Her er nogle billeder, der kommer nok flere senere!
| Traktor! |
| Rachel & mig |
| Alle børn! |
I dag har jeg bare slappet af og set film med min værtssøster. Det har været rigtig hyggeligt efter en lang uge bare at være her hjemme. I næste uge har vi et møde for basketball, og så starter det snart. Football og volleyball er jo slut, så nu starter basketball og wrestling. Jeg glæder mig så meget! Vores varsity volleyball hold spiller dog stadig, og de er i Regional Finals. Hvis de vinder deres kamp tirsdag går de til State, så det er spændende. På lørdag skal jeg ind og se min første rigtige football kamp. Det er Iowa State mod Oklahoma. I'm so excited!!! :D Lover der kommer billeder!
Jeg har det STADIG (ved jeg siger det her hele tiden) rigtig godt her i Algona, og jeg kan slet ikke (vil slet ikke) forestille mig den dag, hvor jeg skal rejse herfra. Jeg kommer til at savne alle så meget! Fik også at vide her i fredags af en af mine venner, at jeg er den bedste udvekslingsstudent de nogensinde har haft. Det gjorde mig rigtig glad <3
Anyways, har ikke mere at sige andet end at jeg håber I derhjemme bare har det halvt så godt som mig, haha :D
søndag den 21. oktober 2012
Minnesota & end of volleyball
Jeg har nu boet hos min nye familie i to uger, og jeg er faldet rigtig godt til. Jeg har det meget bedre her, og det føles som om det her er min RIGTIGE værtsfamilie :) Nok om det!
I den her uge havde vi den sidste volleyball træning, og det føles ret underligt at det allerede er slut. Det har været rigtig sjovt, men nu glæder jeg mig til at basketball starter.
I går tog min værtssøster, min værtsmor, hendes veninde, hendes datter og mig til Mankato i Minnesota for at shoppe. Vi havde en rigtig god dag med shopping, is og hygge, og jeg fik købt et par støvler! Jeg kunne nemlig ikke få dem med fra Danmark, og jeg får virkelig brug for dem, for det bliver koldt her haha!
Minnesota lignede Iowa ret meget, men det var fedt at se en anden stat. Jeg kommer sikkert tilbage for at shoppe (Måske i Mall Of America!) og når vi skal på skitur med skolen næste år :)
I morgen starter en ny uge, og varsity holdet har en volleyball kamp. Hvis de vinder går de videre, og ellers er det den sidste kamp. Jeg skal hjælpe min værtsmor med at gøre mad klar i kiosken, og bagefter se kampen, så det skal nok blive hyggeligt!
Jeg ved jeg siger det her hele tiden, men jeg har det virkelig fantastisk herovre, og jeg nyder hver dag!
![]() |
| Sidste træning med crazy socks & "uniform" :) |
søndag den 14. oktober 2012
En ny start
Okay, jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte. Der er sket en hel del siden sidst, og det er derfor jeg ikke har blogget! I tirsdags flyttede jeg ud af min gamle værtsfamilies hus, fordi det bare ikke fungerede mellem os. Heldigvis lod en af mine veninder mig bo hos hende i nogle dage indtil YFU kunne finde en ny familie til mig. Flere andre tilbød mig at bo hos dem, og jeg er virkelig glad for at alle her har været så venlige over for mig.
Da YFU ringede til mig, var det til vejlederen på min skole, og da hun hørte min historie, besluttede hun og hendes familie at blive min nye værstefamilie. Min værtsfar er lærer på skolen, og jeg har tre søskende. En søster på 15, som også spiller volleyball, og to brødre på 13 og 17. Jeg har det rigtig godt i min nye familie, og jeg tror det var godt at jeg flyttede nu. Hele tiden har jeg dog været glad, og jeg nyder stadig at være her rigtig meget! :D Nok om det!
I fredags havde vi den sidste football kamp hjemme, hvilket er kedeligt, for jeg elsker football! Men vi havde en rigtig god aften selvom vi tabte 20-37 haha! Volleyball sæsonen er næsten også slut, vi havde en turnering lørdag, hvor vi kom på en tredjeplads. Jeg havde nogle gode serves, så det var en fed dag! Tirsdag er vores sidste kamp, det er gået så hurtigt! Volleyball har været rigtig sjovt, og jeg er blevet meget bedre and da jeg startede, haha!
Her er nogle billeder fra den sidste uge ;)
| Serv! |
| Add caption |
| Mig og Justine |
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
